Få overblik over de mange aktiviteter og tilbud i området med Discover Denmark.

dicoverDiscover Denmark er en oplevelsesportal, som ganske gratis giver dig det samlede overblik og de mange aktiviteter og tilbud nær dig på din ferie i Danmark.
Portalen indeholder flere end 1.000 aktiviteter og tilbud, og aktiviteterne er inddelt i kategorier, så du nemt finder de bedste oplevelser for både små og store.

I Ulfborg-området er der blandt andet rige muligheder for at holde en aktiv ferie. Tag for eksempel på fisketur ved å, sø eller fjord; eventuelt suppleret med en tur på cykel i den skønne natur frem og tilbage fra sommerhuset.
Vil du hellere dyrke sport, så tag en tur forbi Multihallen i Sdr. Nissum, hvor der blandt andet er mulighed for at spille badminton, volleyball og bordtennis. Du kan også besøge det børnevenlige svømmecenter i Ulfborg, som især er kendt for sin 40 meter lange vandrutsjebane.
Vil du slippe for at lave aftensmad, er der flere gode restauranter at vælge mellem i Ulfborg, Holstebro og Ringkøbing, og hvis du har hunden med på ferie, kan du slippe den løs i en af områdets hundeskove.

Bruger du Discover Denmark, behøver det heller ikke være dyrt at holde ferie i Danmark, for her finder du også en lang række aktiviteter, der kan opleves ganske gratis.

Se mere på: www.discoverdenmark.dk

 

Området er et eldorado for naturelskere, og ikke mange andre steder langs Vestkysten finder man så afvekslende og uberørt natur som her.

Cykler

Cykelturist

Ved Vedersø Klit Camping har vi et naturskønt område, som er ideelt for cykelturister. I kan både cykle langs kysten, men også ind i landet. Hvis I ønsker en fast base, at cykle ud fra hver dag, har vi mange muligheder og kan udlevere cykelkort til inspiration.F.eks.Rundt om Vester Husby, 10 km. En virkelig dejlig cykeltur, der bringer dig forbi flotte klitlandskaber, skønne skovpartier og et af Danmarks smukkeste feriehusområder med 5000 m2 store grunde.
I skoven hvor du cykler i, er der både badesøen og udkigspukter, orienteringløbsbaner og vandreture. Du cykler forbi Husby Kirke og klitplantagen.
Vi har en rigtig flot cykel “bog”, som vi kan udlevere.


Cykelb nk

Panoramarute-Fuglenes Fjord, 27 km.
Ruten går fra sommerlandet over det typiske vestjyske landskab til et særpræget og imponerende naturområde omkring og ved Vest Stadil Fjord – også kendt som Fuglenes Fjord. Allerede på vej dertil ser du dem på himlen og hører en mere insisterende kvidren. Du kan tage kikkerten med eller du kan vælge bare at sætte dig på en solvarm gangbro og lytte til naturens lyde. Undervejs kører du forbi bl.a. Vedersø Ridecenter, Vedersø Præstegård, Vedersø kirke (hvor Kaj Munk ligger begravet).
I 1924 er Kaj Munk færdig med teologistudiet, og søger embedet som præst i Vedersø. Resten af sit liv lever han i Vedersø med præstegården som bærende ramme om livet med konen Lise, deres børn, præsteembedet og digtningen. Kaj Munk satte sit præg på præstegården ved bl.a. at indrette sit arbejdsværelse “Stærekassen” på loftet, hvor han digtede og skrev.


Veders kirke1

En tur rundt om Nissum Fjord, 84,5 km.
Tag cyklen og følg cykelstierne og broerne som sikrer, at du kan komme hele fjorden rundt. Facts: Nissum Fjord er udlagt som vildtreservat for at beskytte ynglende vandfugle, og dele af fjordens omkringliggende landskaber er fredede for at beskytte og bevare fuglenes levesteder. Derfor er jagt og færdsel begrænset.
Ting og seværdigheder som kan ses undervejs er bl.a:
Thorsminde er Strandingsmuseet et besøg værd. Havneområde, redningsstation, jollehavn og mulighed for at spise på Havgrillen. Ved Pumpehuset i fjordens nordligste ende er der bænke/borde og udsigt fra toppen. Kig indenfor hos Galleri Møller P. med pottemageri og malerier. Glaskunst findes både på vej til og i Bøvlingbjerg hos Gammelgaard Glas med butik, og hos Maagaard Glas som har åbent efter aftale. Længere nede ad gaden i Bøvlingbjerg finder man Hornvarefabrikken, der fremstiller og sælger brugskunst og kohorn i gamle og moderne designs. Så køres der mod Nees som er særligt smuk at besøge når de japanske kirsebær blomstrer. I skulle tag og køre forbi Fru Pedersens have. Haven er en 2 tdr. land stor landbohave i engelsk stil og emmer af romantiske stemninger, spændende skure, lysthuse og en skurvogne. Overalt ses hyggelige stilleben/opstillinger med antikke havemøbler og genbrug. En have hvor livet leves i, med alt hvad havehjertet begærer af vand, højbede, frodighed, overdækkede terrasser og legeplads. (Skalstrupvej 36,) Derefter går det sydpå med afstikkere til flere hyggelige jollehavne mod Vemb og Nørre Vosborg.

På turen kommer I forbi www.vesterhavsfodboldgolf.dk, der i kan prøve en masse forskellige ting. Det kan også være, at I trænger til et hvil, så kan I hygge jer på deres terrasse eller klubhus, spise jeres medbragte mad eller bestille mad. (Lystlundvej 1).

En overnatning eller to giver mulighed for at kigge nærmere på seværdighederne undervejs. ( info i receptionen )
Hvis du skal have en naturoplevelse af de store på cykel, så kom til Vedersø Klit Camping: Højt til Himlen - tæt på havet.

_________________________________________________________________________________________________

 Turridning på strand, i plantager og fredet terræn af forskellig varighed, afhængig af din form og ridefærdighed. Dette foregår på Islandske Heste.

www.vedersoeridecenter.dk

 


 

kyststien

Vestkyststien

Vestkyststien, som har sin tilgang lige ved pladsen, er en vandre- og cykelrute på ca. 100 km. langs kysten. Ruten fører efter ca. 3 km. igennem Husby Klitplantage med sine 11 km² og meget varieret natur en oplevelse værd

 


strandgaarden

Strandgaarden

Sydpå af ruten finder man Strandgaarden, som er en typisk vestjysk klitgård fra 1875. Den er i dag et museum med bl.a. gamle landbrugs- og fiskeriredskaber. Få meter bag gården mod vest er havet og mod øst det nyanlagte fuglereservat og vådområde Vest Stadil Fjord, hvor der er en ca. 14 km. lang cykel- og gangstil.

 

 

ringkoebing

Ringkøbing

Vil man til byen, er den gamle og hyggelige by Ringkøbing et besøg værd.
www.visitringkoebing.dk

 

 

holstebro

Holstebro

Besøg Holstebros kunst og kultur eller tag på shopping i de spændende butikker.
www.visitholstebro.dk

 

 

hjerlhede

Hjerl hede

Det levende museum hvor mere end 100 personer hver dag er med til at vise dagliglivet på landet for ca. 150 år siden.
www.hjerlhede.dk

 

 

ivanslystfiskeri

Ivans lystfiskeri

Ivans Lystfiskeri arrangerer fisketure som totaloplevelser, hvor fiskeri, nærkontakt med naturen, god mad og socialt samvær krydres med solid service og højt humør.
www.ivans-lystfiskeri.dk

 

 

babooncity

Baboon city

Tag hele familien med til en hyleskæg dag i Danmarks ultimativt største helårs forlystelsescenter.
www.babooncity.dk

 

 

bramsejlskonnert

Bramsejlskonnert

Tag familien med og oplev himlen og havets skønhed og den eventyrlige stemning om bord. Alt fra 2 timers sejladser.
www.bramsejlskonnert.dk

 

 

Kystcentret

Kystcentret

Kystcentret tilbyder ikke mindre end 5.000 m2 fyldt med spændende aktiviteter, både inden- og udendørs. Vores udstilling har temaet "Sand, vand og forstand".
www.kystcentret.dk

 

 

jesperhus

Jesperhus

Besøg Danmarks mest børnevenlige feriecenter, campingplads og forlystelsespark - med badeland og masser af sjov for børnene.
www.jesperhus.dk

 

 

fodboldgolf

Vesterhavets fodboldgolf

En af Danmarks bedste fodboldgolfbaner og andre sjove aktiviteter, fx fodboldpool, lasergame og skydesimulator. Perfekte faciliteter med plads til alle.
www.vesterhavetsfodboldgolf.dk

 

 

frupedersenshave

Fru Pedersens have

Åben have med romantiske stemninger, haveglæde, inspiration, oplevelse, dyr, genbrug og stilleben.
www.frupedersenshave.dk

 

 

flammingopark

Flamingo naturpark

Oplev en spændende blanding af natur og forunderlige haver.
www.flamingo-naturpark.dk

 

Om os

Blot 500 m fra Vesterhavet og en beliggenhed i et skønt naturområde, ligger Vedersø Klit Camping.

Vedersø Klit Camping
Informations åbningstider

Lavsæson: 9:00 - 12:00 og 14:00 - 18:00
Højsæson: 8:00 - 22:00

Øhusevej 23
6990 Ulfborg
Tlf: +4597495200

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

DMC Firewall is developed by Dean Marshall Consultancy Ltd