Om værtsparret

Birthe og Tage Gammelgaard overtog campingpladsen i marts 2015, og har ved overtagelse af campingpladsen fået opfyldt en mangeårig drøm. Parret havde behov for at der skulle ske noget nyt.

Hvorfor en campingplads?

Netop en campingplads stod øverst på listen over deres ønsker for fremtiden. At det blev Vedersø klit camping er de begge to meget tilfredse med. Både fordi de ser et stort potentiale i campingpladsen og samtidig befinder sig godt i det vestjyske. Der skal være tid til at snakke med gæsterne. En af forklaringerne på, at de har drømt om en campingplads, er netop, at de holder af, at have med mennesker at gøre. Derfor skal der også bruges tid på at hilse på campisterne og glæder sig til at fastligger, men også nye campister kommer, når campingpladsen åbner til ny sæson.

Pedel & Pædagogmedhjælper

Parret kommer oprindeligt fra Vinderup-egnen, hvor Tage var pedel på Ejsing skole indtil 2002. Siden har han drevet firmaet Blaabjerg Trampolin ved Varde. Han havde i den forbindelse tæt kontakt til rigtig mange campingpladser over hele Danmark, hvor han leverede hoppepuder og hoppeborge. Birthe er oprindeligt uddannet i butik, men har de seneste 25 år arbejdet med børn. De glæder sig til at lave aktiviteter sammen med både børn og voksne.

Birthe og Tage har 3 voksne børn og 5 skønne børnebørn, som til tider vil være på campingpladsen.

Uddrag om Vedersø Klit

En ø vest for Jylland

Egentlig lå Vedersø Klit på en ø vest for Jylland. Går man til de ældste kort med nogenlunde pålidelige gengivelser af området, er vi tilbage omkring 1550, hvor hollænderen Cornelis Anthoniszoon udgav et kort over blandt andet Jylland. Her ligger en række øer op langs vestkysten, som vi kender det fra Sønderjylland, hvor øerne Føhr, Amrum, Sild, Rømø, Manø og Fanø også er med på kortet, men det fortsætter så med to øer mere – nemlig Uthoe og Numit. Antagelig er Uthoe senere blevet en del af Blåvands Huk, mens øen Numit – eller Numet som den kaldes på senere kort – er blevet en del af kysten – og på øen Numet opstod altså Vedersø Klit. Det andet kort fra 1680 er af Ionannes Ianssonius. Fælles for kortene er, at de er beregnede til søfart, så de har de kendemærker med på kysten, der kunne være nyttige for udenrigshandel samt byer og indsejlinger.

Landet Numet

Nord for ’Landet Numet’ ligger en indsejling ved Torsmyd (Thorsminde) og indenfor er Vosborg og Nissum afsat. Længere nede kommer Husby, Timgaard og Ringkøbing. Her ser det stadig ud til, at der er klart vand til at sejle ind ved Thorsminde og indenom ned til Ringkøbing. Det har også været muligt engang, men allerede i ca. 1560 lukkede sandflugten den sejlrute. Der blev gravet en rende – ”Staby Kast” – men den kunne kun tage mindre fladbundede både.
I 1650 tegnede Johannes Mejer et kort over Danmark. Her er øen Numet klart landfast ved Husby. Noget af forskellen mellem de to kort er formentlig, at hollændere har haft brug for kort for at kunne sejle til og fra Danmark, mens Johannes Mejers kort også er et kort til Frederik d.III over hans kongerige. I hvert fald er der større lokalkendskab inde i landet. Går vi længere mod syd på Mejers kort, kan vi se, at Holmsland Klit flere steder er gennembrudt af havet, og at den i øvrigt endnu ikke når syd-enden af Ringkøbing Fjord.
Langs store dele af Numet er der vand indenfor, men ifølge kilderne er det ofte så lavvandet, at man kan gå og køre over f.eks. ved Søndervig til Holmsland – den nederste store ø inden for Numet, og længere inde mellem Holmsland og Ringkøbing skal man så over Vonå. De store vådområder oversvømmes imidlertid ofte, og den eneste helt stabile forbindelse er ud for Vedersø Klit, der ligger i hjørnet af fjorden, hvor Numet er landfast.
Igennem århundrederne aflejres der klæg i fjordene inden for Numet, og Vesterhavet aflejrer sand på ydersiden, så åbningen syd for Numet flytter længere ned i sydenden af Ringkøbing Fjord og efterhånden lukker den til ved Nymindegab. I perioder lukkes også åbningen ved Thorsminde. Dermed opstår den kystlinje, vi kender i dag.

Strandinger i Vedersø Klit

Med Vesterhavet som nærmeste nabo mod vest har strandingerne haft deres helt specielle indflydelse på livet i Vedersø Klit? I mange år blev stranden overvåget i døgndrift af strandvagter. Forklaringen var blandt andet, at vestkysten med dens sandrevler altid har været frygtet af søfolk. Sandrevler som skaber hvirvler og strømninger, der er til stor fare for såvel skibe – som badende? Et andet problem for de søfarende var, at der ikke var nogen muligheder for at komme i læ på vestkysten i tilfælde af storm eller orkan fra vest. Havnene var endnu ikke etablerede, og vanddybden var for lav til, at skibene kunne sejle ind i fjordene. Det betød, at mange skibe ganske enkelt blev presset ind mod stranden og forliste? I Vedersø Klit blev der gjort meget for at hindre katastroferne. Der blev tændt bål i klitterne eller på stranden, hvis strandvagten konstaterede, at et skib var på vej mod kysten. Alligevel har der været massevis af strandinger, og redningsvæsenet har ofte været i aktion. Det har reddet mange sømænd. Dertil blev der bjerget mangeartede skibslaster i land fra de strandede skibe? I de seneste ca. 150 år blev der reddet over 300 skibbrudne ved Vedersø Klit, og andre 131 skibbrudne blev reddet via raketapparatet fra redningsstationen i Vedersø Klit. At det lykkedes skyldtes ikke mindst dygtige og modige redningsmænd, der ofte var fiskere – mange samtidig også landmænd. De kastede sig modigt ud i bølgerne med redningsbåden ved forlis, vel vidende, at det var meget farligt? Alene ved den jyske vestkyst omkom der i perioden 1856 til 1979 44 redningsmænd ved kæntringsulykker. I bogen finder du meget mere om strandinger i Vedersø Klit gennem tiderne.

Kilde: Bogen Vedersø Klits Historie.

Historien om Kaj Munks Præstegård

Kaj Munks Præstegård er oprindeligt en herregård, som kan spores helt tilbage til 1300-tallet. I 1626 bliver den til Vedersø Præstegård og i 2011 til Kaj Munks Præstegård. Her levede og digtede Kaj Munk fra 1924 og til sin død i 1944.

I 1924 er Kaj Munk færdig med teologistudiet, og søger embedet som præst i Vedersø. Resten af sit liv lever han i Vedersø med præstegården som bærende ramme om livet med konen Lise, deres børn, præsteembedet og digtningen. Kaj Munk satte sit præg på præstegården ved bl.a. at indrette sit arbejdsværelse “Stærekassen” på loftet, hvor han digtede og skrev.

Parken ved Kaj Munks Præstegård

Den smukke park ved Kaj Munks Præstegård gemmer på sin egen historie. Beplantningen er begyndt i starten af 1800-tallet og siden da, har hver ny præst efterladt sit personlige præg. Parken består især af frodige løvtræer, som trods det barske vestjyske vejr vokser rigt. Kaj Munk har også sat sit præg på parken med den blå anemone, som han hentede fra sin hjemstavn på Lolland. Han fik også etableret en kanal, så kan kunne sejle direkte fra haven og ud på Nørresø. Flaghøjen er blevet til af det overskydende jord fra kanalgravningen.

Kilde Ringkøbing-Skjern Museum, www.levendehistorie.dk

Vedersø Klits sømærke – Båken

Et af Vedersø Klits mest kendte bygningsværker er den rødmalede båke i klitten. Det er et særkende for området, og noget som alle besøgende husker som noget specielt. Måske er det en af de mest harmoniske og smukkeste båker langs vestkysten. I efteråret 2007 var sømærket i overhængende fare for at styrte ned på stranden. Kun ganske få meter klit skulle forsvinde, før båken ville tippe ned på stranden. En lokal og privat gruppe tog initiativ til at redde Båken ved at flytte den lidt længere ind i landet. Et initiativ, der har båret frugt – i dag står Båken stolt som vartegn over Vedersø Klit.

Kilde: Bogen Vedersø Klits historie.